kort

Billeder fra klubaften

Lidt billeder fra vores klubaften om planlægning og skærgårdsroning er nu lagt i Galleri.

Mvh. Leif

Referat af bestyrelsesmøde

Referatet af bestyrelsesmødet den 13.01.2010 er lagt ind under KLUBBEN/REFERATER.

På bestyrelsens vegne

Leif

Sveriges turen 2010

Sveriges turen 2010 er nu planlagt og alle medlemmer skulle have modtaget en indbydelse pr. mail. Der er åbnet en tråd i Forum hvor tilmeldinger til turen kan foretages.

Indbydelsen er ligeledes vedhæftet som PDF fil i Forum og kan downloades.

Pbv. Leif

Ny kajakbog…anmeldelse

Anmeldelse af Henning Reichstein Nielsens nye bog: Havkajak ABC

 

Siden Henning skrev sin første bog, Kajak ABC i 1996 er der løbet mange kajakker i stranden siden og skønt det i dag overvejende er havkajakker der sælges, har den gamle bog været populær. Jeg ved at mens han arbejdede på den nye bog, kom der stadig bestillinger på den gamle.

Som navnet siger er målgruppen for den nye bog havkajakinteresserede med de udvidede muligheder for aktiviteter som havkajakken giver.

Den nye bog er på 120 sider koncentreret stof som dækker stort set alt hvad man som havkajakinteresseret kan komme ud for på sin tur med tillæg af Hennings mangeårige dybe erfaring også indenfor marinen og som lystsejler.

Formatet i A5 er lækkert håndrigtigt og med sit fine stikordsregister— lige til at putte i en vandtæt pose og tage med på tur som håndbog, for du er ikke færdig med bogen blot ved at læse den een gang. Den er til at drøvtygge mange gange og lige slå efter igen og igen.

Efter lidt historie gennemgås havkajakken og dens egenskaber og reaktioner på vandet, samt pagajen og øvrige udstyr. Påklædning, transport og grundteknik gennemgås.

Sikkerhed med de forskellige selv-og makkerredningsteknikker samt ansvar gøres der rede for, men det er svært med ord at beskrive en rulning. Her er der ikke noget alternativ til svømmehalstræning og ”hands-on”, Men det skal jo med i sådan en bog og kan også trænes på tur. Bogen kan her være en huskeseddel for hvilke redningsteknikker der findes og hvordan de udføres i grove træk.

Et for os meget vigtigt punkt er kulde, hypotermi, som Henning gør fint rede for hvordan man undgår eller behandler, hvis skaden er sket.

Så er der de vigtigste knuder og knob hvor jeg kunne ønske et par stykker mere, men det er jo individuelt hvilke man bruger mest.

Vejr og vind, strøm og bølger slipper vi ikke for hverken på tur eller her hvor Henning fint fører os ind i et område som mange ikke gør så meget ud af ellers.

De praktiske muligheder for navigation i kajakken er anderledes end på kommandobroen på en færge, men det har Henning også formået at skære til så det passer til vore forhold og muligheder. Søvejsreglerne er med for at vi kan forstå de andre skibes adfærd og agere derefter.

Redegørelsen for turforberedelse og lederskab samt gruppeinddeling er der gjort forbilledligt rede for så ingen kan være i tvivl.

Reparationer af kajakken, turroning og hvor vi må færdes og opholde os i naturen og langs kysten gennemgås fint.

Checkliste og pakningsforslag og forslag til turkost er med som oplagte opslagspunkter. Dertil forslag til medicinkasse og nødhjælp for kajakroere med skader.

Hjerte-lungeredning og livreddende førstehjælp er sidste punkt før web adresser, litteraturliste, stikordsregister og vindstyrketabel.

Køb den før din kajakmakker og sejl foråret i møde. En oplagt julegave til små penge: ca. 175 kr. Den bog bliver slidt op eller opløst i saltvand.

 

Bogen kan købes direkte af Henning ved henvendelse 98581619

 

Allan Haagen Petersen

Kajakbumserne Mariager fjord.

Referat fra bestyrelsesmøde

Referatet fra bestyrelsesmødet den 17.11.2009 ligger nu under linket:

KLUBBEN/REFERATER/BESTYRELSESMØDE 17.11.2009

Pbv. Leif

Angående lørdagsroning

Lørdags-roningen er nu i fuld gang, og varer ved indtil engang i april. Det er kl 13.00

Sikkerhedsregler

Klubbens sikkerhedsregler er blevet ændret. Retningslinierne for brug af svømmeveste for friroede medlemmer er ændret. Klubben anbefaler yderligere at hvis flere ror sammen gøres det i “makkerpar”. Se KLUBBEN/SIKKERHEDSKRAV.

 

Pbv. Leif

Referat af bestyrelsesmøde

Referatet fra bestyrelsesmødet den 22.09.2009 kan læses under KLUBBEN/REFERATER.

 

Pbv. Leif

Billeder fra Løvfaldsturen

Der er nu lagt billeder ind i Galleri fra vores Løvfaldstur 2009 

Dejlig tur med sol, vind, lidt bølger, højt humør – og ikke mindst PIZZA…

Mvh. Leif

Turbeskrivelse

Vores “Langå medlem” Jens Jensen har lavet en fin turbeskrivelse over hans kajaktur til den vest svenske skærgård – Bohus Len området.

Du kan finde den som PDF fil under: KLUBBEN/TURBESKRIVELSER.

Mvh. Leif

Nye friroede medlemmer

Følgende bestod prøven d. 16. semptember

Jette Kjær
Bodil Ovesen
Hilde Corneliussen
John Elgaard
Birgitte Gæmelke
Signe Bech Sørensen
Axel Nielsen
Helle Qvortrup
Søre Dyrup Kristensen
Martin Kromand

Et stort tillykke fra bestyrelsen

PS: Husk at holde det vedlige

Referat

Referatet fra bestyrelsesmødet den 04.08.2009 er lagt ind under KLUBBEN/REFERATER.

Pbv. leif

Hjælp til forum og reservation mm.

Her er der en vejledning i brug af forum specielt med hensyn til reservation af kajakker, men princippet er det samme i de andre emner. Der er også vist hvordan i retter i en tråd som i selv har oprettet

Klik på Hjælp til forum for at åbne vejledningen

Kinket vire

Der har været en del beskadigede vire til finnen på det sidste. (koster penge og frivillig arbejde :-) )

Husk at få finnen op ved landgang og vent med at sænke finnen til der er vand under “kølen”

Vi ved godt at finnesystemet på en Valley ikke er verdens bedste, men når i skubber finnen ned så hold lidt igen med tommelfingeren på viren. Det vil højst sandsynlig mindske risikoen.

Med venlig hilsen

Kajakmateriel-udvalget

Kajakker ud af fjorden

Som forsøg er det nu tilladt medlemmerne med leje af klubkajak, at tage kajakken med til andet rovand end lige vores “egen” fjord.
Det er dog kun endagsture der er åbnet op for.

Der er indkøbt remme og “tagbøjleskum” til fastspænding af 2 kajakker. I skal selv sørge for alm. tværgående tagbøjler samt reb fra forenden af kajakken og ned til kofanger.

Har i ikke fået instruktion i fastspænding og transport kontakt da kajakmateriel-udvalget eller uddannelses-udvalget.

Ved evt. skade er det jeres egen forsikring som dækker.

Vi forventer at alt ind -og udstigning af kajakkerne foregår med flydende kajak.

Med venlig hilsen

Mariager Kajakklub

Lidt billeder fra Hjelmturen lagt på Galleri

Mettes billeder fra Hjelmturen den 28/6 er lagt ind på vores galleri. En dejligt solskins tur med lidt dønninger at lege i på krydsene til og fra Hjelm.

/Leif

Ny kajak, Aquanaut Hv

Inuit´en er blevet solgt og der ligger nu en ny Aquanaut Hv (lilla) i containeren. Den har  fået nr. 1 og er magen til den gule i størrelse.

I alt er der nu 8 super gode pe kajakker

Mvh

Bestyrelsen

Flere friroede medlemmer

Følgende bestod prøven mandag d. 22 juni, og blev dermed friroet.

Søren Jensen
Jørgen Nyboe Laursen
Svend Munk Pedersen
Torben Rønde
Malene Nielsen

Bestyrelsen ønsker jer tillykke

 
 

 

Nye friroede medlemmer

Mandag den 16/6-2009 blev følgende friroet i absolut fin stil:

Torben Amby, Rasmus Platz, Bjarne Platz, Bo Krag, Anna Sofie Krag, Emilie Bjarnskov og Jan Feldskov.

Senere gik der dog bogstaveligt “KAGE I DEN” da bl.a Torben diskede op med alt godt fra bageren.

Et stort tillykke fra klubben til jer.

Så er der strøm igen

Så er der igen strøm i klubhuset

Tak til kommunen, Lars B og Per Sloth

Ny kajak Aquanaut LV

Så er der kommet en ny kajak i containeren.
Det er en Aquanaut LV fra Valley, Den har fået nr. 2 så den sidste glasfiber kajak (Inuit) er blevet til nr. 1

Pbv.

Referat

Referat for bestyrelsesmødet den 04.05.2009 er lagt på hjemmesiden.

Pbv. Leif

Støttepædagoger

Navnene på “støttepædagoger” til de korte torsdags ture, er nu langt ind i vores aktivitetskalender. De vil kunne støtte nye roere ol. med gode råd og vejledning.

Pbv. Leif

Torsdags-roning

Husk torsdagsroning starter torsdag d. 30 april kl. 19.00

Husk også at reservere klubkajakker på forum hvis i har medlemsskab med leje af klubkajak og vil være sikker på at der er en ledig.

Standerhejsning

Der er standerhejsning lørdag d. 25 april kl. 11.00. Vi ror en lille tur og efterfølgende er der grill af medbragte pølser. Vi griller fra ca.  kl. 12.30

Pressen vil komme forbi da der er dåb af  den nye børnekajak, som er sponsoreret af Musikforeningen Rytmus

Numre på kajakkerne

Nu er der kommet numre bagpå kajakkerne.

Numrene hænger i en lille snor bag på kajakkerne, og fremover skal man reservere kajakkerne med nummer fremfor med navn da det vil være lettere at huske (og skrive).

Kan i ikke huske numrene kan i finde dem her og printe siden ud.

Med venlig hilsen Kajakmaterieludvalget

Nye kajakker

På fredag d. 3 april bliver der leveret en ny Avocet kajak. Der kommer også en lille børnekajak i glasfiber sponsoreret af Rytmus, den er for børn (5 til 12 år) som skal ro med deres forældre.

Der kommer senere nogle sikkerheds -og retningslinier for hvordan man skal bruge den lille børnekajak .

 

M.v.h.

Kajakmaterieludvalget

Referat lagt på hjemmesiden

Referatet fra bestyrelsesmødet den 24.03.2009 er lagt på hjemmesiden

Pbv. Leif

Nye hjemmeside er online

Så kom den nye hjemmeside i luften.
Vi vil gerne have ris-ros og forslag til ændringer eller forbedringer.
Der er oprettet en tråd i forummet til at komme med kommentarer

Mvh
Web udvalget